Er kemisk solcreme hormonforstyrrende?

Nogle kemiske UV-filtre er mistænkt for at kunne påvirke hormonsystemet, men de solfiltre, der må bruges i EU, er vurderet og reguleret med sikkerhedsgrænser.

Det korte svar er altså: Ikke al kemisk solcreme er hormonforstyrrende. Men enkelte filtre har været under mistanke, og derfor giver det mening at kigge på ingredienslisten, hvis du gerne vil være ekstra forsigtig. Du kan læse artikel hos Forbrugerrådet Tænk her.

De filtre, der oftest bliver diskuteret, er blandt andet oxybenzone, octinoxate og homosalate. Især oxybenzone har fået meget opmærksomhed, fordi det i nogle studier har vist hormonlignende effekter. Det betyder ikke automatisk, at en almindelig solcreme med filteret er farlig at bruge, men det er nok til, at mange vælger at undgå det.

I EU bliver solfiltre vurderet af uafhængige eksperter, og nogle filtre må kun bruges i bestemte koncentrationer. Reglerne bliver også justeret, når der kommer ny viden. Det er ikke et perfekt system, men det er ret grundigt.

Hvis du vil vælge mere forsigtigt, kan du gå efter solcreme uden de mest omdiskuterede filtre. Du kan også vælge en mineralsk solcreme med zinkoxid eller titaniumdioxid. Den lægger sig mere oven på huden, hvor kemiske filtre absorberer UV-stråler i huden.

Det vigtigste er stadig, at du bruger solcreme nok, og at du bruger den igen i løbet af dagen. Solskader er veldokumenterede. Den del behøver vi ikke vente på flere studier for at tages alvorligt.

Opsummering

  • Nogle kemiske UV-filtre er mistænkt for hormonforstyrrende effekter
  • Solfiltre, der må bruges i EU, er sikkerhedsvurderet og reguleret
  • Oxybenzone, octinoxate og homosalate er blandt de mest omdiskuterede filtre
  • Hvis du vil være ekstra forsigtig, kan du vælge solcreme uden disse filtre
  • Mineralsk solcreme er et alternativ
  • Den bedste solcreme er stadig den, du faktisk får brugt nok af
Køb mineralsk solcreme ☀️

Sådan hjælper en mineralsk solcreme

Mineralsk solcreme er relevant, hvis du gerne vil undgå kemiske UV-filtre helt.

Kemisk solcreme er ikke automatisk hormonforstyrrende, men nogle kemiske UV-filtre har været under debat og bliver løbende vurderet af myndighederne.

Yay Confetti’s solcreme bruger i stedet non-nano zinkoxid som UV-filter, uden kemiske UV-filtre, og den er testet til SPF 50 efter EU-krav.

Den beskytter mod både UVA og UVB og er parfumefri, så den kan være et roligt valg til både børn og voksne.

Hvis din største bekymring er hormoner, er en simpel mineralsk solcreme en ret ligetil vej uden om den diskussion.

Køb mineralsk solcreme ☀️