Hvad er forskellen på UVA og UVB?

UVA-stråler går dybere ned i huden og er især forbundet med hudens aldring, mens UVB-stråler rammer mere i overfladen og er dem, der typisk giver solskoldning.

Begge typer UV-stråler kan skade huden. Derfor er det ikke nok kun at tænke på, om du bliver rød. Solskader kan også ske stille og roligt over tid, uden at huden nødvendigvis brokker sig med det samme.

UVA

UVA er til stede hele året og kan trænge gennem skyer og vinduesglas. Det betyder, at din hud også kan få UVA, når du sidder i bilen, ved et vindue eller går en tur på en grå dag.

UVA forbindes især med pigmentforandringer, linjer og tab af spændstighed. Kort sagt: den slags solskader, man ofte først opdager senere.

UVB

UVB er stærkere midt på dagen og især om sommeren. Det er UVB, der får huden til at blive rød, øm og solskoldet.

UVB hjælper også kroppen med at danne D-vitamin

Når du vælger solcreme, er det derfor en god idé at gå efter bredspektret beskyttelse. Det betyder, at solcremen beskytter mod både UVA og UVB.

SPF-tallet fortæller primært noget om beskyttelsen mod UVB. UVA-beskyttelsen står ofte angivet med et UVA-mærke i en cirkel eller en PA-rating, afhængigt af produktet.

Opsummering

  • UVA går dybere ned i huden og forbindes især med aldring og pigmentforandringer
  • UVB rammer mere i overfladen og er den stråling, der typisk giver solskoldning
  • Begge typer kan skade huden og øge risikoen for hudkræft
  • Vælg en bredspektret solcreme, der beskytter mod både UVA og UVB
  • SPF handler især om UVB, så tjek også produktets UVA-beskyttelse
Køb mineralsk solcreme ☀️

Sådan hjælper en mineralsk solcreme

En mineralsk solcreme med SPF 50 kan være relevant her, fordi den beskytter mod både UVA og UVB, når den er testet efter EU-krav.

Yay Confetti’s solcreme bruger non-nano zinkoxid som UV-filter og ingen kemiske UV-filtre.

Den er parfumefri, egnet til både børn og voksne og lavet til at være nem at smøre ud uden tydelige hvide striber.

Køb mineralsk solcreme ☀️